Er du ekstrem serviceminded og har interesse i IT-branchen? Så er Formula IT lige noget for dig!
Formula IT oplever enorm vækst og øget efterspørgsel på vores varer og ydelser. Derfor har vi rygende travlt og skal bruge flere hænder. Hos Formula IT har vi et uformelt arbejdsmiljø, og der er sjældent langt fra idé til handling.
Dine primære opgaver bliver at modtage ordrer og følge disse til dørs, besvare spørgsmål fra kunderne samt rådgive kunderne hvor dette er relevant – kort og godt at udvise og udleve god kundeservice med alt hvad det indebærer. Du får, og bør derfor trives i, at have mange kasketter i rollen som Inside sales. Dine kommende kollegaer er megasøde, og vil altid gerne høre hvad du har lavet i weekenden og ikke mindst give en hjælpende hånd, hvis du har travlt.
Som menneske er du positiv og ansvarsbevidst – du arbejder fint selvstændigt og du sætter en ære i at yde god kundeservice, ligesom du samtidig er en god team-player. Du mestrer mange bolde i luften på en gang uden at tabe øje for kvaliteten. Vi forventer også, du bidrager aktivt til vores fællesskab og gode humør. Og så finder du IT interessant – gerne både hardware og software, da det er, hvad vi sælger.
I hverdagen vil du få daglig kontakt med både kunder og leverandører. Hos Formula IT er livsnerven vores ordrebehandlingssystem, Microsoft Business Central. Og det er naturligvis en stor fordel, hvis du har erfaring med netop dette ERP-system. Du vil ved ansættelsesstart indgå i et oplæringsforløb, hvor du vil stifte bekendtskab med vores it-systemer. Herudover er du vant bruger af MS Office-pakken, og du er velformuleret i både skrift og tale.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra IT-branchen, men det ikke et krav.